Kerrin Linde

Det spørgsmål, jeg nok har fået stillet allerflest gange i løbet af den tyske valgkamp, lyder cirka sådan her: "Hvor ekstreme er Alternative für Deutschland egentlig, og kan man sammenligne AfD med danske højrefløjspartier?" Det korte svar er, at det reelt ikke giver mening at lave sammenligningen, da den ikke gør nogen klogere på AfD. Her kommer det lange svar: At prøve at sammenligne AfD med et dansk højrefløjsparti er som at sammenligne en Döner med en shawarma: de ligner muligvis hinanden, men de vil aldrig være det samme. AfD er et parti, som undersøges af den tyske efterretningstjeneste, fordi der er en begrundet mistanke om, at partiet er ekstremistisk, og som om flertallet af tyskere anser for at være højreekstrem og til fare for demokratiet. Det mere interessante spørgsmål er i min optik dog et andet: tyskerne er godt bekendt med alt det her, og alligevel agter cirka hver femte at stemme på AfD ved forbundsdagsvalget i dag. Hvorfor? Fordi Alternative für Deutschlands succes er en kæmpe fuckfinger og et mistillidsvotum til det tyske politiske etablissement, som i for lang tid ikke har taget hånd om befolkningens bekymringer angående migrations- og flygtningepolitikken, og som ej hellere har iværksat de nødvendige investeringer i infrastrukturen, digitaliseringen eller industripolitikken for at sikre, at Tyskland ikke sakker (endnu mere) bagud i den globale konkurrence. Det vil være min påstand, at AfDs naturlige niveau i tysk politik ikke befinder sig på 20-25 procent af stemmerne, men snarere i nærheden af 5-10 procent. Grunden til, at AfD står til at få et kanonvalg i dag, er altså særligt at det etablerede tyske partisystem har spillet fallit. Det kommer vi til at se både på AfDs størrelse, men vi har også allerede set det i det formodentlige kanslerparti CDU, hvor man i Friedrich Merz har valgt en markant mere højreorienteret formand, end Angela Merkel var det. Tysklands højredrejning ved dette forbundsdagsvalg er derfor også i høj grad et opgør med "Wir schaffen das"-tankegangen, som Merkel artikulerede den 31. august 2015. For tag ikke fejl: Merkels kanslertid sluttede formelt set den 8. december 2021, da Olaf Scholz blev taget i ed som hendes efterfølger. Men Merkel-æraen i tysk politik bliver først for alvor afsluttet og lagt i graven i dag, søndag den 23. februar 2025, hvor "Wir schaffen das" bliver afløst af "Make Germany Great Again".