Stine Ry Andersen

Hvorfor er det at man ikke rigtigt er chokeret over alle de enormt negative historier om Enhedslisten? Jo, det handler reelt om etik: Enhedslisten er ultimativt et konsekvensetisk parti, det skal man ikke undervurdere hvad det betyder. Altså, at målet altid helliger midlet. For det er jo ud af den konsekvensetik som Marx et al beskrev, at venstrefløjens tænkning kommer. Marx var jo ultimativt selv konsekvensetisk i sin tænkning, han var utopist på den måde, at revolutionen var vejen til utopien og at myrde løs af "folkefjender", "klasseforrædere" etc. det var jo bare en vej til det perfekte samfund, der ville fjerne alt menneskelig lidelse. Det skulle opnåes igennem Hegelsk dialektik, hvor man hele tiden skulle finde hvem der var i vejen for utopien, for så bagefter at opnå det næste trin på stigen. Så måtte menneskeheden godt nok lide på vejen hen mod kommunismens utopia, men det var jo mest fjenderne der skulle lide, så det gik jo nok. Problemet med at forene sig med en ultimativ konsekvensetik, det er at man hele tiden ender med at forene sig med folk der er villige til at myrde løs på civile. For det er jo pludseligt etisk acceptabelt, for det er jo en "god handling" at dræbe fjenden, for det er jo pludseligt en "modstandskamp" f.eks. at begå det største terrorangreb i moderne tid mod civile. Terrororganisationer bliver pludseligt bare til venner der også bare vil opnå utopien, selvom deres virkemidler jo for alle normale mennesker er ondskab. For ondskab udført for at opnå utopien, det er jo godt for konsekvensetikeren. Det er derfor at folk som Blekingegadebandens Laugesen er fine folk for dem, ligesom at man har medlemmer der har haft støttet Rote Arme Fraktion og lignende grupper. Derfor så er det jo heller ikke en 'bug' men en 'feature' ved Enhedslisten, at de sværmer om revolutionære væbnede grupper, terrorister og voldsmænd som ANTIFA. Det er jo her hele humlen ligger begravet, at deres ideologiske udgangspunkt er rå konsekvensetik. Imens er de borgerlige og liberale idéer baseret på pligtetik, på at man selv i det små, må gøre noget godt for at opnå det gode. Det betyder at man er tvunget ind på konstruktive spor, at man er nødt til at være moralsk. At man har pligt til f.eks. at hjælpe et lidende menneske. Det er altså en dyb etisk skillelinje, der giver os den forskel at partiet Venstre f.eks. havde det svært ved at have Alexandra Sasha hos sig, da hendes russiske forbindelser kom for en dag, alt imens at Enhedslisten holder på folk der mødes med PFLP, DFLP og der ønsker at genoptage støtten til DFLP igen etc. For hos Enhedslisten er det kun et problem, når den ondskab de er villige til at acceptere, den fremvises i offentligheden fordi vælgerne bliver frastødt. Som Mai Villadsen jo reelt får skrevet i en intern SoMe-gruppe i Ø, der blev afdækket af BT, så er hun skuffet over at man mødes med DFLP, ikke fordi hun mener at det er moralsk forkasteligt, men fordi at det er skadeligt for partiets image. Men som Erik Clausen sagde i "Rejsekammerater på Cuba" i 1998, revolutionen er jo ikke en badeferie og man laver ikke en omelet uden at knuse nogle æg. Da Niels Hausgaard spurgte om ikke undertrykkelsen, det hemmelige politi og folkets flugt fra det "socialistiske paradis" var svært for Clausen at acceptere. Det er nemlig den rå konsekvensetik, at død og ødelæggelse er acceptabelt, hvis bare det er vejen til utopien. Utopien som aldrig bliver opnået, men blot efterlader et uendeligt spor af død og ødelæggelse i historien, vel at mærke. #dkpol