Manderådet

DET BLI'R BEDRE OG BEDRE! Den sønderlemmende kritik af den nye rapport om "Manosfæren" fortsætter, og ikke overraskende får det nu @cybernauterne på banen som apologeter for en undersøgelse, hvis eklatante metodiske svagheder og demonstrativt underlødige data bør blive fast pensum på alle Danmarks højere læreanstalter i de kommende år. Vi minder læserne om, at det netop var de samme Cybernauter, der med et brag blev dumpet som kandidater til at lave rapporten, efter at det bl.a. kom frem, at deres chefideolog, den selverklærede "queer-feministiske anarkist" Maia Kahlke Lorentzen, fejrede branden på Børsen i sin tale til Sankt Hans med ordene "Mit år peakede da Børsen brændte. Det var et stort øjeblik for mig. Jeg har faktisk planer om at få det tatoveret på benet." Det hjalp ikke på kandidaturet, da det samtidig blev afsløret, at Cybernauternes bestyrelsesforkvinde Anne Katrine Raahede Hansen står bag den stærkt mande-, TERF- og hetero-hadske "Krænkelseskulturellememes" på Instagram, samtidig med at hun altså synes, hun og hendes organisation er de helt rette til igen og igen at lave stærkt tendentiøse rapporter om mænd for offentlige midler. Her er Aminata Corr Thranes reaktion: "Også Cybernauterne har blandet sig i debatten om den farlige manosfære i Danmark. Cybernauterne beskriver sig selv som »En forening og et netværk af eksperter i cybersikkerhed og digitale medier, som tilbyder kurser, rådgivning og foredrag«. De udbyder blandt andet foredrag, workshops og kurser i »manosfæren«. Pris ukendt. De har ofte optrådt som eksperter i kvindehad og »manosfæren« hos DR, ligesom de sammen med organisationen DareGender modtog 510.350 kroner for at udarbejde rapporten »Under indflydelse – Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet«. Cybernauternes indspark i den igangværende debat om manosfæren handler denne gang om at tilbagevise påstanden om, at manosfæren i Danmark er en konspirationsteori, med henvisning til min egen tekst i nærværende avis og til andre kritikere af den nye rapport. Maia Kahlke Lorentzen sætter sig således til at forklare »de her mennesker«, hvad en konspirationsteori er: »En konspirationsteori består på den ene side af en teori – det vil sige en forklaring på virkeligheden, man ikke har noget dokumentation for – og en konspiration. Og en konspiration det består altså af en lille hemmelig gruppe mennesker, som prøver at tilrane sig magt, tilrane sig penge, påvirke historiens gang på en eller anden måde, gennem hemmelige planer og sammensværgelser.« Altså en klokkeklar definition, som 1:1 beskriver den bizarre manosfære-turné, landets ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen er på, hvor hun advarer en masse om manosfærens farlige indflydelse på danske unge mænd og snakker udenom, når hun bliver spurgt til dokumentation. Mig bekendt er der ingen, der betvivler eksistensen af det indhold, man i rapporten kategoriserer som »manosfæren«, men det lader Lorentzen altså til at have fået indtryk af. Og så tilføjer Maia Kahlke Lorentzen noget opsigtsvækkende. Hun finder det komisk, at anklagerne om konspirationsteorier kommer fra blandt andet Manderådet, som ifølge hende har »nogle forestillinger om, at der sidder nogle feminister og sådan styrer hele Danmark og får milliarder af kroner, baseret på sådan nogle meget kreative udregningsmetoder«. Underforstået at dét skulle være den egentlige konspirationsteori. Men er det nu også det? Når erklærede aktivister får ikke bare promoveret, men finansieret deres aktivistkarriere af fælleskassen, og i samme ombæring opnår afgørende indflydelse på den offentlige samtale? Som ligestillingsdebattør Allan Schmidt skrev i Berlingske, handler debatten om »manosfæren« i høj grad om definitionsretten. Og da Allan Schmidt i 15 år har kæmpet for drenge og mænds ligestilling, er han ifølge rapporten »Manosfæren i Danmark« blevet en del af den farlige »manosfære«, ligestillingsministeren vil bekæmpe. Og man skal da være demonstrativt blind for ikke at kunne se den feministiske slagside, når det kommer fra offentligt finansierede rapporter, der skal gøre os klogere på dette og hint – men som sjældent gør netop det. I stedet udgrænser de helt legitime synspunkter i debatten ved at kategorisere dem som »farlige«. Således bliver en alarmistisk, feministisk, marxistisk, aktivistisk mærkesag til en »ekspertvurdering«. Fremfor at undersøge virkeligheden bekræfter rapporterne bestemte politisk vedtagne sandheder og feministiske udgangspunkter. De leverer kuraterede skræmmebilleder, der kan hjælpe bestemt politik på vej. Og der er noget særligt ondskabsfuldt ved at lade danske mænd medfinansiere den ultimative dæmonisering af danske mænd, der kæmper for danske mænds rettigheder."

UGENS ANBEFALING Se Deadline med @AneHalsboe og Christian Bennike @chrbennike - link i kommentarsporet. Interviewet afslører, at det for ligestillingsministeren handler om en feministisk-ideologisk dagsorden, som rapporten havde til formål at bekræfte - på trods af data! Rapporten kan slet ikke bære ministerens kategoriske konklusioner. Men virkeligheden og sandheden er sekundære størrelser: The future is female...

FIKTIONSFEMINISME Berlingskes knivskarpe debatredaktør, @AminataCorr , skærer helt ind til benet og kalder 'Manosfæren' en "feministisk konspirationsteori": "Noget af det, der kendetegner en konspirationsteori, er en fast syndebuksforklaring på en stor krise. Dertil kommer, at teorien mangler beviser samt ideen om, at de manglende beviser mangler, fordi nogen dækker over det. Således kan man med det kollektive selvsving omkring den ih-så-åh-så farlige »manosfære« i Danmark sætte flueben efter flueben. 1. Krisen Den store krise manifesterede sig for alvor, da den ultrapopulære tv-serie »Adolescense« så dagens lys. Jeg mindes ikke før at have set et fiktionsprodukt i så stort omfang give en feministisk kæphest medvind på ridestien. Som drama var serien ganske vist fantastisk, men desværre så fantastisk, at den sendte meningsdannere, organisationer og sågar politikere på jagt efter »den danske manosfære«. Den måtte jo findes, nu når serien var så god, ikke? I serien hører vi, at drengene på skolen ser videoer med Andrew Tate, så det måtte jo være et spørgsmål om tid, før et dansk pigebarn mistede livet til »manosfæren«, ikke? Pludselig var den feministisk etablerede sandhed – at der kan trækkes en lige linje mellem kvindedrab og en bebumset og bebøjlet teenager, der ser en video om stereotype perspektiver på køn – allemandseje. 2. Manglende beviser »Det er skræmmende læsning. Ny rapport viser, at kvindehadet i Danmark er stigende. Og mere udbredt end vi gik og troede,« skrev medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Trine Bramsen på Facebook. Men alt, hvad Bramsen her påstår, er decideret forkert. Det mest skræmmende ved Center for Digital Pædagogiks rapport om »manosfæren« er, hvor dårligt den er udført. Som ligestillingsdebattør Allanschmidtdk gennemgik punkt for punkt i Berlingske, kan rapporten slet ikke bære de efterfølgende bastante konklusioner – endsige sine egne. I rapporten understreges det, at stikprøven ikke er repræsentativ, og den indeholder ingen historisk sammenligning af danskernes holdninger til kvinder. Hvad der til gengæld ikke nævnes, er, at det »manosfæriske« indhold, der får danske drenges telefoner til at flyde »over med kvindefjendsk indhold«, udgør sølle 0,25 procent af det indhold, de i øvrigt kun 29 unge mænd udsættes for i undersøgelsen. Således er det mest skræmmende, hvor ringe en rapport, der kan slippe ud af Center for Digital Pædagogik og Analyse & Tal. Der er ingen beviser for, at kvindehadet i Danmark skulle være stigende eller for den sags skyld mere udbredt, end vi troede. Hvem end »vi« så er. 3. Nogen dækker over det Algoritmen. Den mest uhyggelige og uigennemskuelige skurk, man som kønspolitisk aktivist kunne have fået foræret. Den har intet ansigt, men eksisterer kun som en sort boks, der vil os det ondt, og som parerer ordrer fra kapitalismens nye hemmelighedsfulde guder i Silicon Valley. Så når den storslåede rapport om »manosfæren« i danske unge mænds feeds kun finder en forsvindende lille plet af indhold på 0,25 procent, er den oplagte forklaring ikke, at problemet er forsvindende lille. Næ nej, fraværet af beviser bliver i sig selv et bevis på, hvor farlig og snedig algoritmen må være." I Manderådet mener vi, at det her beskrevne fænomen fortjener sit helt eget ord i Nyfeministisk Ordbog: 'Fiktionsfeminisme' Når nyfeminister bruger opdigtede historier som bevis for eksistensen af toksisk maskulinitet og mainstream kvindehad.

"HAT OG BRILLER" Kritikken fortsætter med at hagle ned over den nye rapport om 'Manosfæren' i unge danske mænds feeds. Her er det @Weekendavisen og en professor på Aarhus Universitet, der fælder dom: ".... Det lyder meget skræmmende, at unge mænd udsættes for kvindehad efter blot 21 sekunders scrolling. »Alle voksne bliver nødt til at begrave den der forestilling om, at man fint kan overlade børn og unge til sig selv på internettet, fordi der foregår utrolig mange skadelige ting i onlineuniverserne,« lød den dramatiske konklusion fra Christina Egelund. Problemet er bare, at rapporten, som de skræmmende konklusioner baserer sig på, er hat og briller. Det har både Kristeligt Dagblad og Berlingske siden kunnet påvise. Den er baseret på data fra 29 unge mænds aktivitet på TikTok i et år. De blev i gennemsnit eksponeret for såkaldt »manosfærisk« indhold 290 gange. Det kan måske lyde af meget, men det er det overhovedet ikke. De 29 mænd har nemlig været eksponeret for 114.000 videoer. Rapporten undlader at nævne, at det »manosfæriske« indhold derfor blot udgør 0,25 procent af videoerne. En dråbe i havet. Af samme grund vurderer professor i statskundskab på Aarhus Universitet Martin Vinæs Larsen, at stikprøven tværtimod peger i retning af, at kvindehadsk indhold er et stærkt begrænset fænomen i de 29 mænds feed. Betyder det så, at vi kan konkludere, at kvindefjendsk indhold på TikTok slet ikke er et problem? Nej. For rapporten er ikke engang repræsentativ. Man kan slet ikke konkludere noget som helst ud fra den. »Jeg synes ikke, at det er særligt nuanceret,« siger Martin Vinæs Larsen til Kristeligt Dagblad. Han er alt for flink. Det ville være mere retvisende at kalde rapporten en omgang manipulerende sjusk .... .... I den nuværende moralske panik hører man konstant om unge mænd, der slår sig selv i ansigtet med en hammer for at få bedre ansigtstræk. Et fænomen, der er kendt som »bonesmashing« og kan spores tilbage til den såkaldte looksmaxxer-influencer Clavicular, der gjorde det i en kort periode. Hver gang der tales om de unge mænd og den farlige manosfære, hører man om, hvordan ungdommen angiveligt kan drives til at stå og slå sig selv i hovedet med en hammer. Således også i denne rapport, hvor det omtales med stor bekymring. Det lyder da også helt gak med den hammer, og heldigvis mangler vi da også at få præsenteret bare ét eneste eksempel på en dansk dreng, der har haft gang i hammeren foran spejlet." Hvornår mon Ane Halsboe-Jørgensen og Christina Egelund forholder sig til kritikken? De var begge meget hurtigt ude med panikagtige konklusioner på baggrund af rapporten. Og nu viser det sig altså, at der slet ikke var grundlag for panikken. Faktisk tværtimod. Så er det vel kutyme, at man skynder sig at korrigere sine fejl? I hvert fald hvis man ønsker at bevare bare en lille smule troværdighed... @AneHalsboe @ChristinaEgelun #dkpolitik

Ny rapport: "Manosfæren" er ikke-eksisterende i Danmark "Det manosfæriske indhold og indholdet med rigide mandeidealer, vi fandt i danske unge mænds feeds, var primært internationalt – særligt amerikansk. Dansk manosfæreindhold var stort set ikke til stede i de analyserede feeds." Sådan lyder konklusionen på s. 32 i en ny rapport udarbejdet af Center for Digital Pædagogik og Analyse & Tal på opdrag fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet og Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet. Alligevel er der en række gode grunde til at forholde sig kritisk til rapporten. Vi har samlet de vigtigste kritikpunkter her: - Framing og definitioner: Manosfæren defineres som kritik af kønsligestilling og rigide mandeidealer, der bidrager til indskrænkning af kvinders rettigheder. Det gør næsten enhver kritik af ligestilling og (ny)feminisme til problematisk indhold per definition. - Asymmetrisk metode: Bred søgenøgle (aktører, begreber, vendinger, hashtags) til kvindehad/manosfære i mænds feeds – snæver hashtag-søgning (#misandry, #manorbear m.fl.) til mandehad i kvinders feeds. Definitionen siges at være parallel, men operationaliseringen er det ikke. - Sockpuppets er kunstige: Forskerne har selv primet og styret de otte profiler. De viser, at algoritmen reagerer hurtigt på bestemt priming – ikke, hvad en typisk ung mand møder organisk. - Frivillige donorer (29 mænd): Selvudvælgelse, dvs. de har selv meldt sig som frivillige. Det rummer en betydelig risiko for bias (mere interesserede, mere online, eller med en kønspolitisk agenda). Det er ikke et tilfældigt eller repræsentativt sample. - Alt for lille sample: 0,1 promille / 29 personer ud af ca. 240-280.000 unge danske mænd (15-22 år) er helt utilstrækkeligt til generelle konklusioner om “unge mænds feeds”. - Minimumsskøn misforstås i medierne: Rapporten understreger selv, at tallene er konservative (slettet indhold, manglende metadata). I medier og politik præsenteres tallene som dokumentation for udbredt kvindehad, mens rapportens egne forbehold forsvinder i den offentlige fortælling. DR: “Unge mænds feed flyder over med kvindefjendsk indhold: De eksponeres næsten dagligt.” Berlingske: “Danske drenges telefoner bobler over i kvindehad” og “kvindenedværdigende indhold”. - Manglende symmetri: Ingen tilsvarende sockpuppets for unge kvinder, ingen bred søgning efter indhold, der devaluerer mænd eller indskrænker deres udfoldelsesmuligheder, og ingen systematisk analyse af rigide kvindeidealer. Vi ser frem til jeres kommentarer, Analyse & Tal og @CFDPs Center for Digital Pædagogik

FAMILIERET: Gratis gennemgang til dig, der er berørt af en undersøgelse Som led i et nyt nordisk samarbejde introducerer MANDERÅDET et online værktøj, der giver dig mulighed for at få din børnesagkyndige undersøgelse eller forældrekompetenceundersøgelse gennemgået. For at styrke barnets retsstilling har vi skabt Undersøgelsesgranskeren. Tjenesten analyserer den børnesagkyndige undersøgelse eller forældrekompetenceundersøgelse og holder den op mod gældende dansk lovgivning og retskilder. Gennemgangen viser både mangler og styrker – og foreslår handlinger. På under et minut. OBS: Vi stiller dette værktøj gratis til din rådighed, men opfordrer dig til at give en donation efter evne, hvis du finder værktøjet brugbart og nyttigt. Del gerne dette opslag med venner og bekendte i samme situation! undersogelse.granska.cloud/?…

SØNDERLEMMENDE KRITIK AF FAMILIERETSHUSET: "SKANDALØSE FORHOLD" Uddrag af kronik i Jyllands-Posten af Jens Hardy Sørensen Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi, forsker "I 2019 blev Familieretshuset oprettet som erstatning for statsamterne. Loven om Familieretshuset indeholder en række vejledende tidsfrister for forskellige elementer i en sag. Sager skulle afgøres ensartet med høj faglig kvalitet uden lange ventetider. Langsommelig sagsbehandling og usikker faglighed er gift for børns muligheder for trivsel og læring. Talrige enkeltsager og officielle rapporter har imidlertid vist, at Familieretshuset slet ikke lever op til de berettigede forventninger fra Folketinget. F.eks. hedder det i Statsrevisorernes beretning fra den 19. februar 2024: »Det er foruroligende, at Socialministeriet og domstolene under Justitsministeriet trods flere ekstra bevillinger ikke har sikret tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktiviteten i sagsbehandlingen i det familieretslige system.« Og videre: »Statsrevisorerne konstaterer, at Folketingets målsætning om at sikre et bedre og mere sammenhængende forløb for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud ikke er opnået.« For at løse de massive problemer indgik regeringen og Folketinget en »aftale om et forbedret familieretligt system« i november 2023. Den omfattede samtlige politiske partier og beskriver i detaljer, hvad ønskerne var, og hvad der konkret skulle implementeres i Familieretshuset. Et hovedpunkt var de såkaldte sagkyndige erklæringer. »Sagkyndige erklæringer om forælders/forældrenes forudsætning for at tage vare på barnet … udarbejdes i dag alene i mindre omfang.« … »Det er afgørende for partierne, at der så tidligt som muligt sættes ind over for samarbejdeschikane … Derfor øges og udbygges anvendelsen af de sagkyndige erklæringer med aftalen«. Sagkyndige erklæringer – udarbejdet af psykologer – indgår i familierettens afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl, om samvær og om tvangsfuldbyrdelse. De retter sig mod parternes evne til at tage vare på omsorg og ansvar for barnet. De centrale elementer i omsorgs- og forældreevne er meget præcist beskrevet i Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser fra 2025. Som centrale elementer nævnes kognitive funktioner, personlighedsfunktion, kapacitet til affektregulering, niveau for mentalisering, indlevelsesevne m.fl. Disse afgørende elementer vurderes bl.a. gennem psykologisk testning og mentaliseringsbaserede vurderingsinstrumenter udarbejdet af internationale forskere og klinikere. Folketinget understreger herudover behovet for »relevant efteruddannelse«, og at der udarbejdes en faglig guideline for at højne fagligheden, og at der »udvikles en mindre omfattende undersøgelsesform, der fortsat skal leve op til den nødvendige faglige kvalitet«. Dette gælder især de såkaldte børnesagkyndige undersøgelser, hvor samspilsobservationer er vigtige. Videnskabsinformerede samspilsobservationer findes endnu ikke i Familieretshuset. Som det eksplicit omtales i Folketingets aftale: »Grundig udredning af de komplekse sager er et grundelement med den familieretslige reform.« Før aftalen blev sagkyndige erklæringer og børnesagkyndige undersøgelser alene udført af eksterne psykologer, som der er alt for få af, og som ikke i alle tilfælde er højt specialiserede. »Partierne har noteret sig, at dette skyldes en strukturel udfordring med mangel på eksterne private psykologer, og at det betyder ventetid for familierne. Derfor skal Familieretshuset i perioden 2024-2027 hjemtage de børnesagkyndige undersøgelser mv.« Det var et ubetinget og lovende fremskridt på området, hvor Familieretshuset skulle implementere Folketingets aftale. I foråret 2024 blev der ansat 10 psykologer internt i Familieretshuset, der skulle nedbringe de helt uacceptabelt lange ventelister. Denne del af aftalen kostede omkring 50 mio. kr. af aftalens 129 mio. kr. Psykologerne blev straks sat til opgaverne uden en specialiseret baggrund og uden mulighed for en tilstrækkelig efteruddannelse og oplæring. Hele situationen svarer til, at Folketinget aftalte, at 10 praktiserende læger med en kort efteruddannelse skulle udføre højt specialiserede kræftoperationer, som der mangler kapacitet til. Lægeforeningen og flere ville protestere, og det ville selvsagt medføre samme skandaløse forhold som dem i Familieretshuset – over for stærkt udsatte børn og familier. Psykologforeningen og andre var passive over for faglige kvalitetskrav, der kunne hjælpe psykologerne. Straks i 2024 begyndte psykologer, funktionslederen og de ansvarlige supervisorer at gøre anskrig. Talrige skriftlige henvendelser med advarsler og konstruktive faglige forslag til Familieretshuset om, hvordan den opdukkende skandale kunne afværges, blev ikke besvaret. En henvendelse til socialminister Sophie Hæstorp den 11. december 2025 forårsagede meget senere et møde med en ny funktionsleder og en fuldmægtig fra Familieretshuset. Mødet belyste de faglige muligheder for en forbedring i ellevte time. Men helt uden resultat. Efter flere måneder kommer der svar fra ministeren den 23. februar 2026, hvor det konkluderende hedder: »På baggrund af Familieretshusets redegørelse finder ministeriet ikke anledning til at foretage sig yderligere.« Så 12 dage senere – den 10. marts 2026 – kommer der en meddelelse fra Familieretshuset, at alle interne psykologer opsiges fra den 1. juli 2026, og de resterende midler overføres til andre aktiviteter. Den stærkt kritiserede og »foruroligende sagsbehandling i det familieretslige system« fra før 2024 er således fuldt ud tilbage. Hvor den utilfredsstillende betjening fra eksterne psykologer nu igen er den eneste mulighed. Uden faglig hjælp, styring og kontrol. Stik imod Folketingets udtrykkelige ønsker. Familieretshuset har slet ikke evnet at iværksætte Folketingets aftale, som kunne have været til stor gavn for de mange udsatte børn og familier. Hvad er løsningen nu? Der er to organisatoriske muligheder, der kan kombineres. 1) At bevilge pengene en gang til og sørge for en rolig implementering med solid efteruddannelse, tæt sagssupervision og klar psykologfaglig ledelse. Det vil sikre en høj intern faglighed i Familieretshuset. Om få år med metodeudvikling, høj produktivitet og faglighed, der stabilt kan videreformidles til nytilkomne ansatte. Eller 2) Familieretshuset kan definere – med hjælp fra landets eksperter i udredning af forældrekompetencer – hvilke specialiserede færdigheder og produktivitetskrav der skal stilles til eksterne leverandører. Dette vil kræve en guideline med fastlagte faglige krav til efteruddannelse og sagssupervision, som skal kontrolleres. Så længe Folketinget indgår aftaler og bevilger penge til Familieretshuset uden disse faglige krav til indhold og samarbejde, kommer vi med sikkerhed ingen vegne." Manderådet og flere andre organisationer for fædre har i årevis gjort opmærksom på de massive problemer i Familieretshuset - og alligevel fortsætter det. Vi forstår simpelthen ikke, at en offentlig institution kan bryde loven i årevis uden konsekvenser, samtidig med at børn og deres forældre, især fædre, lider og livsvigtige relationer bliver ødelagt? Nu ligger skandalen på socialminister @MonikaaRubin 's bord. Hvor længe skal der gå denne gang, @moderaterne_dk ?