Stig Jørgensen

Fantastisk replik fra Det Danske Hus i Palæstina til gakmagerne i Pilestræde: "Hvem er det egentlig, der bedriver ”skattefinansieret politisk aktivisme” her: en kunstudstilling lavet af børn, eller en mediekoncern, der bruger sine statsfinansierede platforme til at mistænkeliggøre legitimt solidaritetsarbejde?" dhip.ps/berlingske-medias-ko…

Hele Muhammads genmæle, som Berlingske har gjort til betalingsindhold, kan du imidlertid læse lige her: "»I den omtalte artikel omtales jeg i en kontekst, hvor israelske myndigheder hævder uden beviser, at organisationen Euro‑Med og personer tilknyttet den har forbindelser til Hamas og fremmer terrorisme. Jeg tager klart afstand fra den fremstilling. Jeg er i øjeblikket fellow ved European Council on Foreign Relations, en estimeret europæisk tænketank. Jeg arbejder ikke længere for Euro‑Med og kan derfor ikke udtale mig på organisationens vegne. Euro‑Med, der kan tale på egne vegne, har allerede udsendt flere erklæringer, hvor anklagerne afvises som grundløse. Euro‑Med har eksisteret i over et årti med hovedkvarter i Genève, og hvis der var hold i Israels påstande, ville de schweiziske myndigheder naturligvis for længst have grebet ind. Israel har nu vilkårligt indført indrejseforbud for alle nuværende og tidligere medarbejdere. Jeg har aldrig haft nogen som helst tilknytning til Hamas eller andre palæstinensiske fraktioner. Dele af min familie anses som en del af den rivaliserende lejr, der tilhører Den Palæstinensiske Myndighed, og både jeg og mine søskende er blevet tilbageholdt og dårligt behandlet af Hamas' sikkerhedsapparat. Min offentlige skrivevirksomhed om Hamas er omfattende og utvetydig. Den kan blandt andet læses i israelske medier som avisen Haaretz og +972 Magazine og i flere klummer for det amerikansk‑jødiske magasin Jewish Forward. Nylige artikler omfatter blandt andet »There's Only One Way to End Hamas' Grip on Power« og »A Tale of Two Gazas: Power and Luxury for Hamas, Unlivable Slum for the Rest«, som tydeligt dokumenterer mine kritiske holdninger. Min seneste artikel i +972 handler om anti‑Hamas‑ og anti‑besættelsesdemonstrationer i Gaza, som jeg fuldt ud bakker op om. I artiklen omtales et fotografi, hvor jeg står sammen med den daværende Hamas‑leder Ismail Haniyeh. Billedet er tolv år gammelt og blev taget i en professionel kontekst i min egenskab af journalist og politisk kommentator. Adgang til politiske ledere er en del af journalistisk og analytisk arbejde, ikke et udtryk for støtte til deres handlinger eller ideologi. Jeg har for eksempel taget og delt billeder med Trumps rådgiver Jason Greenblatt, tidligere CIA‑direktør John O. Brennan, Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, EUs næstformand Josep Borrell og flere israelske politikere. Jeg møder jævnligt israelske politikere og aktivister, herunder den tidligere premierminister Ehud Olmert og tidligere udenrigsminister Shlomo Ben Ami, i min egenskab af analytiker og forsker. At bruge sådanne billeder som indicium på politisk tilknytning er misvisende. Jeg har fordømt Hamas ved flere lejligheder, både før og efter 7. oktober 2023. Det forhindrede imidlertid ikke Israel i at bombe min families hjem og dræbe mine nærmeste venner – herunder en læge, en ingeniør og en journalist – som alle var anti‑Hamas, samt adskillige af mine slægtninge. Artiklen nævner min tilknytning til Roskilde Universitet. Jeg er ekstern vejleder på deltid, og mit arbejde er begrænset til at bedømme den akademiske kvalitet af førsteårsstuderendes projekter. Projekter, de selv vælger uden min mellemkomst. Endelig vil jeg understrege, at Israels indrejseforbud mod mig er et symbolsk stunt. Som palæstinenser fra Gaza er jeg – ligesom hele befolkningen – i forvejen de facto forhindret i at komme ind i Israel fra fødslen. Indrejseforbuddet ændrer således ikke på min faktiske bevægelsesfrihed, men indgår i et bredere mønster, hvor israelske myndigheder forsøger at delegitimere menneskerettighedsorganisationer og kritikere gennem faktuelt udokumenterede påstande om terrorforbindelser.«"